Kabuki for begyndere

Hvor kabuki stammer fra

Wikipedia fortæller, at kabukis historie begyndte i 1603 i Edo-perioden, da Izumo no Okuni, en tidligere helligdomspige, begyndte at optræde med en trup unge kvindelige dansere i Kyoto. Navnet kommer muligvis fra kabuku, at hælde eller være ud over det sædvanlige; kabukimono betød oprindeligt mennesker, der klædte sig på bizarre måder. De tre tegn, der bruges til at skrive kabuki, læses som synge, danse og færdighed, selvom Wikipedia kalder dem ateji, der ikke afspejler den egentlige etymologi.

Hvorfor ensemblerne er udelukkende mandlige

Wikipedia beretter, at kvinder mistede retten til at optræde med kabuki i 1629, og at kunsten derefter voksede til den udelukkende mandlige form, den har i dag. Mandlige skuespillere kendt som onnagata, et udtryk der betyder kvinderolle, spiller de kvindelige roller. UNESCO, som i 2008 optog kabuki på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv, tre år efter den første proklamation, siger, at historierne handler om historiske begivenheder og moralske konflikter i hjertets relationer.

Sminke, positurer og gangbroen

UNESCO fortæller, at skuespillerne taler med monoton stemme akkompagneret af traditionelle instrumenter og indtager en karakteristisk positur kaldet mie for at etablere deres karakter. Kumadori er den stribede sminke i visse roller: Wikipedia siger, at rødt markerer en mægtig og dydig helt, og blåt markerer en skurk eller negative følelser som frygt og jalousi. Hanamichi er en gangbro, der strækker sig ud i publikum, og som bruges til dramatiske entréer og exit. Scenen har også drejescener og faldlemme.

Folkene i sort

Kuroko er scenearbejdere, som ifølge Wikipedia altid er klædt helt i sort og traditionelt betragtes som usynlige. De flytter kulisser og rekvisitter og hjælper med sceneskift og kostumeskift, og nogle gange spiller de dyr eller andre små roller ved at holde en rekvisit. Man skal ikke se dem. Den konvention har betydning uden for teatret, fordi historikeren Stephen Turnbull har foreslået, at billedet af ninjaen klædt helt i sort stammer fra kabuki.

Sådan opbygges et program

Wikipedia skriver, at kabuki traditionelt blev opført i heldagsprogrammer med ét stykke i flere akter, der spændte over hele dagen, og at næsten hvert fuldlængde-stykke har fem akter. På Kabuki-za i dag, hedder det, skifter programmerne månedligt, med et anderledes eftermiddags- og aftensæt af stykker og danse, opført næsten hver dag. KabukiWeb bemærker, at pauserne normalt varer 20 til 30 minutter, med restauranter åbne for publikum i dem.

At se det som førstegangsgæst

Kabuki-za ligger i Ginza; Wikipedia skriver, at den nuværende bygning åbnede den 28. marts 2013 og blev designet af Kengo Kuma, og at Shochiku driver den. KabukiWeb oplister to billettyper til engelsksprogede services, et fuldt program og en enkelt akt, med enkeltakt-billetkontoret på første niveau til venstre for hovedindgangen. Det beskriver også en engelsk tekstningsservice, der giver væsentlige oversættelser af dialog og sangtekster. Tjek teatrets aktuelle billettering, før du tager af sted.

Andre steder at se det

Wikipedia nævner National Theatre, Kabuki-za og Minami-za som store teatre udstyret med de scene-flyvende installationer kaldet chūnori. Hvert teater offentliggør sit eget program, så tjek, hvad der er på, før du tager af sted. Hvis du vil have et moderne show, der låner kabukis iscenesættelse i stedet, forklarer ninja-kabuki-guiden på dette websted, hvad den aften er, og hvordan den adskiller sig fra teatrene, der er listet her.

Læs næste: Ninja-kabuki-show, forklaret

Hvem dette ikke er for

Klassisk kabuki er ikke for nogen, der ønsker hurtig action på kort tid uden forklaring. Et fuldt program er langt, tempoet i de ældre stykker er bevidst roligt, og meget af fornøjelsen ligger i detaljer som en fastholdt positur eller et kostumeskift. Hvis det lyder som for meget, er en enkelt akt den blide vej ind, og et moderne fusionsshow med trommer og sværdkampe er en helt anden aften.